Bag kulisserne: Fra data til brugbar viden

Hvad sker der egentlig bag kulisserne, når vi arbejder med data og skal beslutte, hvordan de bedst kan visualiseres og omsættes til noget, mennesker rent faktisk kan bruge?

Vores team på AU-ECE arbejder hårdt på at omsætte resultaterne fra vores billedanalyse til meningsfuld information — noget, der i sidste ende giver mening og skaber værdi for landmanden.

Og det rejser en række vigtige spørgsmål:

Hvad skal landmanden have ud af dataene? Hvad har han egentlig brug for? Hvad skal der til, for at informationen bliver nyttig? Skal vi fokusere på detaljerne eller det store billede? Og hvornår bliver information simpelthen til for meget information?

Det er ikke altid nemt at finde de rigtige svar. Det er en løbende proces, hvor vi tester, diskuterer, stiller spørgsmål og justerer.

Vi er utrolig heldige at have en fantastisk ph.d.-studerende Michael Søndergaard Nørbo Madsen (funded af NNF) på AGRO den sidder ved AU-ECE som en vigtig del af brobygningen imellem Agro og ECE AU-ECE, som hjælper os med at nå vores mål, da de hænger sammen med målsættninger i sin egen projekt. Vi udnyttter synergier og sammen med sine vejleder (René Gislum fra AGRO og Rasmus Nyholm Jørgensen fra ECE) udvikler han nogle virkelig spændende funktioner og resultater til projektet.

Det er en ægte feedback-loop: Vi stiller spørgsmål, de undersøger dataene, vi giver feedback, de vender tilbage med nye indsigter — og så starter processen forfra.

Resultatet giver os indsigter, som vi næsten ikke kunne have forestillet os, da vi startede projektet.

Eller måske mere præcist: Vi havde forestillet os dem og håbet på dem — men vi havde ikke forventet, at resultaterne ville blive så ekstraordinære.

Projekter som OdinsAEye er noget af det, der gør vores arbejdsliv spændende. De bringer teknologi, data, forskning og virkelige udfordringer sammen på en måde, der får os til at tænke nyt.

Men i sidste ende er det mennesker, der får vores vision til at blive til virkelighed.

Vi glæder os til at dele flere af resultaterne — men indtil da kan du få et lille kig bag kulisserne i videoen.