Af Rasmus Nyholm Jørgensen, projektleder for OdinsAEye
Hvordan får vi kameraer og kunstig intelligens til at gøre en forskel for landmandens ukrudtsbekæmpelse? Det spørgsmål tager jeg op i en baggrundsartikel i LandbrugsAvisen, offentliggjort den 9. september 2026.
Udgangspunktet er erfaringer fra arbejdet med at omsætte ukrudtsregistreringer til behandling under almindelige driftsforhold. Her bliver det tydeligt, hvor meget der skal fungere, før et fund på et billede kan føre til en brugbar beslutning i marken.
Tre budskaber har særlig betydning for vores arbejde i OdinsAEye:
- Løsningen skal passe til bedriften. En behandlingsplan skal tage højde for landmandens sprøjte, terminal, tilgængelige midler og tid til at udføre arbejdet. Derfor skal udviklingen ske tæt på den praktiske drift.
- Landmandens erfaringer skal gøre systemet bedre. Når en plan bliver ændret undervejs, kan begrundelsen give vigtig viden om forhold, teknologien endnu ikke håndterer godt nok. Det kræver, at erfaringerne er lette at registrere, og at der er tillid til, hvordan oplysningerne bliver brugt.
- Effekten skal dokumenteres i marken. Vi skal undersøge sammenhængen mellem den foreslåede behandling, det arbejde, der faktisk bliver udført, og resultatet for ukrudt og afgrøde. Også forsøg, der giver problemer, skal bidrage til næste forbedring.
I OdinsAEye arbejder vi med at forbinde kameraregistreringer fra almindelige markoperationer med landmandens beslutninger og maskiner. Ambitionen er at reducere herbicidforbruget uden udbyttetab, med landmandens og rådgiverens faglige vurderinger som en central del af løsningen.
I artiklen uddyber jeg erfaringerne fra tidligere projekter, udfordringerne i praksis og de principper, vi tager med videre.
Læs hele artiklen i LandbrugsAvisen:
Præcisionsbekæmpelse af ukrudt: Derfor er den sidste meter den sværeste
Artiklen kræver abonnement.